InVentilate kan fejre installation af MicroVent nr. 10.0000

Den danske byggebranche har for alvor fået øjnene op for fordelene ved energibesparende ventilation, og for nylig rundede InVentilate 10.000 installerede MicroVent-enheder.

Det begyndte tilbage i 2012, hvor InVentilate vandt Ingeniørens Produktpris med det rørløse ventilationssystem MicroVent.

- Produktet vil få en stor samfundsmæssig værdi og fortjener derfor stor kommerciel udbredelse, lød de rosende ord dengang fra dommerpanelet, og de skulle vise sig at holde stik.

I løbet af de seneste år er den danske byggebranches fokus på energibesparende løsninger vokset støt, og med sit rørløse design har MicroVent et elforbrug, der er 85 % lavere end traditionel rørført ventilation.Desuden er de rørløse enheder langt mere enkle at installere, når ældre lejlighedskomplekser, kontorbyggerier eller skoler skal energirenoveres.

- MicroVent indbygges direkte i facaden og optager dermed ikke plads i byggeriet. Dermed har arkitekten og ingeniøren fået en ventilationsløsning, som både tager hensyn til æstetikken og energirammen, fortæller InVentilates salgschef Kim Friis Vedøe, der har været med fra starten

Stor interesse for energivenlige løsninger
For nylig kunne han sammen med resten af InVentilate fejre installationen af MicroVent-enhed nr. 10.000.

- Det er fantastisk, at MicroVent er blevet så udbredt. Ikke kun for os som virksomhed, men også for miljøet og for indeklimaet i boliger, kontorer og undervisningslokaler, hvor MicroVent gør en positiv forskel, lyder det fra Kim Friis Vedøe.

I begyndelsen var det et knoklearbejde at gøre byggebranchen opmærksom på den nye, energibesparende ventilationsløsning. Men BR15, BR18 og BR20, som MicroVent alle sammen lever op til, har fået interessen for ventilationssystemet til at stige.
- Det er en snebold, der ruller, og jo flere, der oplever, at systemet er velfungerende og giver økonomiske fordele både ved anlæg og drift, jo flere henvendelser får vi, siger Kim Friis Vedøe.

Ventilation til mange formål
Med ventilationsenheder i flere forskellige størrelser kan MicroVent dimensioneres, så det matcher behovet for luftskifte. Og samtidig kan det intelligente styresystem sikre, at ventilationen kører efter behov og dermed bliver allermest behagelig. Det betyder, at MicroVent kan tilpasses mange forskellige ventilationsbehov, og at system derfor bliver valgt både til mindre lejligheder, til klasselokaler, til storrumskontorer og små cellekontorer.

- Med det fokus, der er kommet på klima, energi og ressourcer, og den udvikling, det har ført med sig i byggebranchen, går der absolut ikke lige så lang tid, før vi kan fejre MicroVent nr. 20.000, konstaterer Kim Friis Vedøe.
MicroVent er udviklet af danske InVentilate og bliver produceret i Ikast.

Se mere på InVentilate.dk

29.07.2020InVentilate

Sponseret

InVentilate installerer ventilation til Marel i Aarhus

14.04.2020InVentilate

Sponseret

Innovativ ventilation til fremtidens skole

31.01.2020InVentilate

Sponseret

Energieffektivt sundt indeklima

25.06.2019InVentilate

Sponseret

Inventilate leverer ventilation til stor energirenovering

10.01.2019InVentilate

Sponseret

Ventilation kan sikre boligen mod radon

09.10.2018InVentilate

Sponseret

Granparken i Ebeltoft vokser op igen