Leverandør af ventilationssystemer får ny ejer

Ventilationsleverandøren InVentilate har fået ny ejer. Det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Den hidtidige direktør og stifter, John Børsting, fortsætter som teknisk konsulent i InVentilate. Foto: Arkivfoto.

Danske InVentilate, der forsyner byggebranchen med decentrale mikroventilationsanlæg overtages per 5. januar 2022 af tyske Maico Group. Maico Group er siden 2019 etableret på det danske marked via datterselskabet Maico Nordic A/S. Erhvervelsen sker som led i at udvikle og styrke begge virksomheder og blive totalleverandør af ventilationsanlæg, ventilatorer og tilbehør til såvel bolig og byggeri som industri.

InVentilate har siden 2009 udviklet de energibesparende mikroventilationssystemer, MicroVent og Performance+, som er diskret, rørløs ventilation til hhv. kontorer, boliger, daginstitutioner og skoler. Fælles for systemerne er, at de sikrer klimavenlig ventilation med lavt energiforbrug, der er langt billigere i anlæg og drift end centrale ventilationsløsninger. I de senere år har InVentilate især specialiseret sig i at lave kundetilpassede løsninger til såvel renoveringsprojekter som nybyggeri i samarbejde med sine kunder.

”Vi har sammen et ønske om at kunne dække alle behov for ventilation fra en enkelt ventilator til en total projektløsning og på sigt ønsker vi også at etablere os på de øvrige nordiske markeder”, udtaler Bo Hansen, der er direktør for Maico Nordic A/S.

Den hidtidige direktør og stifter af InVentilate, John Børsting, fortsætter som teknisk konsulent, mens Bo Hansen bliver ny direktør. Alle personale-, kunde- og leverandørforhold samt indgåede aftaler i øvrigt fortsætter uændret.

-AKJ

13.01.2022Maico Nordic A/S

Sponseret

Leverandør af ventilationssystemer får ny ejer

11.03.2021Maico Nordic A/S

Sponseret

Praktisk guide til Ex-ventilation

23.02.2021Maico Nordic A/S

Sponseret

Nyhed - Luftrensningsanlæg fra Maico til vira og bakterier

20.01.2021Maico Nordic A/S

Sponseret

Blue Performance - minimeret energiforbrug og reduceret Co2 udledning

11.01.2021Maico Nordic A/S

Sponseret

ATEX og IECEx certificerede Ex-ventilatorer til gas og støv

08.01.2021Maico Nordic A/S

Sponseret

E-max - innovativ ventilator designet til maksimal komfortventilation i badeværelser, køkken, kælder m.m.