10.06.2020  |  EL  |  Belysning

Lyset guider og tryllebinder os

Indhold fra partner Hvad er dette?

Set i lyset af en mærkelig periode, der for de fleste har formet 2020 indtil videre, har vi ventet spændte som børn før Juleaften med at dele denne spændende nyhed, hvilket giver eco2LIGHT en ekstra dimension inden for belysning.

Med fokus for kommercielle og visuelt fængende lysinstallationer, vil vi, i tæt samarbejde med en af verdens førende producenter af dekorationsbelysning, IPB Decoration, bringe folk sammen med lys og farver i fantasifulde oplevelsesrum. Danske elinstallatører får nu mulighed for at tilbyde deres kunder en bred vifte af unikke produkter og lysdesign, der kan tilpasses alle virksomheder, formål, mærkedage og højtider.     

Kæmpe store figurer, farvestrålende landskaber, 3D-effekter og elinstallationer, der kan kræve et sæt ekstra kreative øjne, skæve idéer, vaders og sikkerhedsliner på bedste bjergbestigermaner. Vi snakker udsmykningsprojekter med lys, der formår at bringe det indre barn frem, selv på en travl dag. Langt fra de sædvanlige industriinstallationer og lysforbedringer.

Eco2LIGHT er med-designer og dansk distributør af IPB’s mange flotte produkter. IPB Decoration er en kvalitetsbevidst udvikler, producent samt designcenter af dekorationsbelysning med over 25 års erfaring i branchen og hele verden som legeplads. En kombination af deres uovertrufne kreativitet og forståelse for kundernes ønsker, bakket op af vores mangeårige erfaring og tekniske forståelse for styringen/teknologien bag lyset, kan vi levere de absolut flotteste og mest gennemtænkte dekorationsløsninger, der skaber resultater på bundlinjen.

Med øje for fantasifulde kvalitetsprodukter, lavt strømforbrug og unikke oplevelser har de leveret dekorationsbelysning til mange forskellige lokationer og formål i hele verden. Et projekteksempel ud over det sædvanlige er dekorationen af Książ-slottet i Wałbrzych i Polen, som blev en eventyrlig fortælling spækket med flotte figurer, farver og wow-oplevelser. Flotte referencer er der rigeligt af.

Lyset guider og tryllebinder os

Lys er meget mere end bare en energirigtig pære, der sparer på strømmen. Lys viser vej, er tryllebindende og kan være samlingspunkt for store unikke oplevelser. Teknologien er i dag kommet så langt, at dekorative lysdesign kun begrænset af, hvor langt fantasien rækker. For os, gik det op i en højere enhed, da vi i slutningen af 2019 lavede ”Jul i ZOO” – Danmarks hidtil største installation af julebelysning, hvilket betød ny besøgsrekord og næsten 100.000 gæster på de 6 uger, som begivenheden varede. Se den flotte video her.

Fra midt december sidste år har vi brugt hovedkvarterets tag i Aalborg som udstillingsvindue for et af de mange sjove og flotte produkter i IPB’s sortiment, nemlig vores 4,5 meter høje ECO-rensdyr, som sidenhen har været forvandlet til både påskebamse og nu AaB-maskot. Det har vi gjort for at sprede lidt glæde, hvilket også har givet hundredvis af positive kommentarer, brede smil og likes på de sociale medier, men også for at vise de mange sjove genanvendelsesmuligheder.

Vores deco-specialist, Per Jørgensen, har været hos os siden 2015 med primær fokus på belysning til sportsarenaer. Han vil fremover have det samlede ansvar for Jule- og dekorationsbelysning i hele Danmark, og glæder sig meget til at komme i gang:  

”Der er så mange muligheder med dekorationsbelysning, og jeg bliver meget forundret over, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Er det allerede jul, spørger jeg nogle gange mig selv? Det er det langt fra, men alligevel kommer jeg i en dejlig julestemning, når jeg tænker over, hvor mange spændende idéer og fede produkter, jeg skal ud og præsentere for kunderne og installatørerne.”

Hvad kan dekorationsbelysning egentlig? 

Hvordan forlænger man en højtid i en forlystelsespark eller zoologisk have? På hvilken måde markerer man mest effektivt en særlig begivenhed, og hvad er det lige, at lys gør ved vores opfattelse? Mange steder rundt om i verdens storbyer bruges kreative lysdesign og farver til at underbygge æstetik eller fortælle historier. Lys transformerer statiske ting som bygninger og arkitektur, og gør det levende for dem, der kigger på.

Offentlige parker, Zoologiske Haver, lufthavne, shoppingcentre, handelsstandsforeninger, slotte, festivaler og bymiljøer mv. kan med fordel bruge dekorationsbelysning til at booste besøgstal og øge omsætningen.

Som installatør, kan du tilbyde dine kunder alt lige fra lyskæder til en specialdesignet, samlet dekorationsløsning. eco2LIGHT råder over hele rækken af IPB's mest sælgende produkter til enhver lejlighed:

  • Juletræer

  • Lyskæder/Guirlander

  • Gadedekorationer

  • 2D/3D-motiver og figurer 

  • RGBW belysning (strips)

  • PIXELS/Twinkly PRO

Se det primære produktkatalog her.

Sidder du nu med spørgsmål, er du blevet lidt nysgerrig og måske allerede nu begynder at tænke juletid, eller skal udsmykningen af byfesten, shoppingcentret, gågaden, forlystelsesparken eller foyeren på hotellet tages til nye visuelle højder, kan du altid kontakte eco2LIGHT. Per er klar til at kigge forbi med en række produktkataloger og skarpe priser, så vi i fællesskab kan designe den helt rigtige løsning.

Mere fra eco2LIGHT

eco2LIGHT

www.eco2light.dk

10 år som kompetencedrevet LED-virksomhed Fra CO2light til eco2LIGHT: Vi havde 10-års jubilæum som bæredygtigt LED-hus i 2019, og fortsætter stadig den spændende rejse. Det hele begyndte med et par ansatte i Pandrup til i dag, hvor vi har afdelinger i både Aalborg og Herning samt laver projekter over hele Danmark. eco2LIGHT leverer og rådgiver…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere