Software-håndværkere går i gang med at renovere E-Komplet
Inden længe vil kunder kunne opleve en frisk klar maling og et nyt design, når du åbner E-Komplets startside. Søren, der er softwareudvikler, er sammen med sit team begyndt at modernisere flere elementer i E-Komplet.
Virksomheden E-Komplet får snart moderniseret deres startside. Søren, der er softwareudvikler for virksomheden, har de seneste par uger været i gang med at give dele af E-Komplet et lille ansigtsløft. Det er vores loginside og dashboard, der i første omgang har fået tildelt lidt magi. Dog er det ikke et helt uigenkendeligt design, kunderne vil blive mødt af fremover.
Søren og de to andre team-medlemmer, Line og Anders, har nemlig taget udgangspunkt i det eksisterende design. Målet har været at skabe et ”renere” udseende med fokus på brugervenlighed – uden at gå helt væk fra den gamle opbygning.
Opgaven ligger egentlig også lige til højrebenet for Søren. Han kan nemlig godt lide at arbejde med design i samspil med den kode, der skal ligge bagved. Han påpeger, at det bagvedliggende jo først og fremmest skal virke, men at udseendet også er vigtigt – især for brugervenligheden. Som Søren så enkelt fastslår, skal det virke, men samtidig være nemt at bruge og se godt ud.
”Der har været plads til at være kreativ og forholdsvist frie tøjler til at lave det, så vi også kan sætte vores eget præg på E-Komplet. Det er meget fedt”, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Quick Edit er tilbage på Byggeweb Projekt
Nye farver og mere sammenhæng
Udover en forfriskning af de to siders opbygning, har Søren og resten af teamet også fundet den helt store malerpensel frem. Det betyder, at der kommer nye, friske farver til.
”Vi prøver jo at få gjort det mere moderne og skabt et pænere look. Vi inkorporere derfor nogle nye farver, hvor man på dashboardet eksempelvis kan associere dem med købsfakturaer, salgsfakturaer, med mere”, fortæller Søren.
De nye farver er altså ikke blot tiltænkt et løftet udseende og et friskt pust. Bag ideen ligger også ønsket om at gøre navigationen endnu mere sammenhængende. Farverne skal derfor tilknyttes hver deres arbejdsområde i E-Komplet. Det vil eksempelvis sige, at menubjælken, der ligger under debitor-fanen fremover vil have en specifik farvemarkering. Dertil vil de dashboard-widgets, der er tilknyttet debitor-funktionen have samme farve. Man vil som bruger altså opleve en tydelig association mellem farver og de forskellige arbejdsområder.
Dashboardet får plads til mere information
Med det nye udseende vil du kunne se meget mere på dit dashboard end tidligere. Søren og teamet har nemlig sørget for, at der er bedre plads til dine widgets – og til flere af dem. Deres mål har altså været at skabe bedre overskuelighed og give plads til flere informationer. Dertil vil kunderne også nemmere kunne rokere rundt på deres widgets og placere dem i den rækkefølge, de gerne vil bruge dem.
”Vi diskuterede lidt, hvordan vi skal få det til at se godt ud og samtidig få så meget information som muligt på så lidt plads som muligt. Nu kan de se meget mere, end de kunne før. Der er bare blevet bedre plads,” afslutter Søren.
-AKJ