Store udfordringer for installatørerne i 2013
Intet tyder på at økonomien bliver bedre i 2013, så installatørerne må indstille sig på at møde en række forhindringer på vejen mod en sund bundlinje. Erhvervsmagasinet Installatør har bedt en række branchekyndige om at identificere installationsbranchens største udfordringer i det nye år.
-
Jani Lykke Methmann, direktør i DS Håndværk & Industri
Den største udfordring for branchen er strategisk. Jeg tror, at vi vil se et mere og mere tydeligt behov for specialisering i den enkelte virksomhed. I dag er mange installatører i et eller andet omfang moderne landsbysmede, som laver lidt af det hele – rørarbejde, energiløsninger, badeværelser etc. Jeg tror, at installatørerne bliver nødt til at vælge, hvad det er, de vil være gode til og tjene penge på. Og det betyder, at de kommer til at vælge arbejdsområder fra for i højere grad at kunne koncentrere sig.
Den anden udfordring, jeg gerne vil nævne her, ligger uden for den enkelte installatørvirksomhed. Jeg håber og tror, at 2013 bliver året, hvor vi får styr på godkendelserne af de mange produkter, installatørerne sætter op. Det gælder både i forhold til VA-godkendelserne, og så er der efter min mening behov for at indføre en decideret positivliste for produkter på solcelleområdet. Kunderne ser heldigvis deres installatører som en vigtig rådgiver, når de vælger produkter – og der skal installatørerne turde melde klart ud i forhold til, hvor deres kunder får mest value for money.
Henrik Falck, salgschef for Bygge & Anlæg, Grundfos
I 2013 kommer der næppe mere aktivitet og boom i byggeriet, så det gælder for installatørvirksomhederne om at få mere ud af de eksisterende kunder. Mulighederne ligger blandt andet de steder, hvor man har en serviceaftale eller kommer som fast installationsvirksomhed. Kig på energibesparelser, der er fornuftige både ud fra en miljømæssig og økonomisk betragtning. Her har mange leverandører til installationsvirksomheder produkter med gode muligheder. I 2012 har vi set, at mange har været gode til at tage fat i solceller, godt nok hjulpet af lovmæssige forordninger, men der findes andre muligheder også inden for mere traditionelle produkter, som vandbesparende brusebatterier eller el-besparende pumper.
I stedet for, at installatøren først kommer, når lyset er gået ud, ventilen drypper, og der ikke er varme på anlægget, skal skeen derfor tages i den anden hånd. For at få kunderne til at skifte produkter, der egentlig virker, kræver det en tilstedeværelse hos kunden, for eksempel at man foretager et regnestykke, der viser, at energiforbruget kan sænkes med x antal kilowatt-timer om året. Har kunden en relativ kort tilbagebetalingstid, kan det sagtens være, at der er penge til det i virksomheden.
Søren Aggerholm, forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut
Det energikrav, der træder i kraft fra 2015 giver installatørerne nogle udfordringer, da det i dag kun er ti procent af nybyggeriet, der lever op til 2015-kravet. Med kravet følger en række indeklimamæssige tiltag, som ikke kun handler om at få energiforbruget ned, men også om at tilpasse indeklimaet. Så installationerne kommer til at bære en stor del af den forbedring, der skal ske i nybyggeriet efter 2015. For eksempel skal kvaliteten på varmepumpe-anlæg være bedre dokumenteret og især i praksis yde og fungere mere, som kunderne forventer. Her ser jeg et klart behov i branchen for efteruddannelse.
Ved nybyggeri vægter belysning også en hel del i opgørelsen af energibehovet. Derfor kræver det sin installatør at få implementeret gode belysningsløsninger i større byggerier, så den oplevede kvalitet bliver god nok. Også her vil efteruddannelse være væsentlig i forhold til, at branchens medarbejdere kan håndtere balancen mellem et lavt energiforbrug og en høj belysningskvalitet.
Desuden har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en energirenoveringsstrategi klar i slutningen af 2013, der betyder, at der bliver stillet de samme krav til bygningsrenoveringer som til nybyggeri.
Vagn Holk, Centerleder i Videncenter for energibesparelser i bygninger
Fremtiden afhænger af, hvordan installatørerne agerer i markedet for energirenoveringer. Det er et marked, der vækster lige nu, så mon ikke tendensen fortsætter i 2013. Med hensyn til de private boligkunder er det vigtigt, at installatørerne har fokus på at vejlede kunderne bredt om den vifte af muligheder, der er for energirenovering i deres boliger. Langt de fleste kunder forventer, at håndværkeren kommer med et godt råd på en helhedsløsning for netop deres bolig. Når energirenoveringen er gennemført, skal håndværkerne sikre sig, at kunden får en ordentlig og tilstrækkelig instruktion i eksempelvis at bruge den nye varmepumpe eller det nye ventilationsanlæg. Herved bidrager installatørerne til, at både indeklima, komfort og energibesparelser opnås for kunden - og en tilfreds kunde er jo altid godt.
Læs flere eksperters samt klima- og energiminister Martin Lidegaards bud på installatørernes udfordringer i 2013 i den trykte udgave af Erhvervsmagasinet Installatør, som udkommer 10-1.