8451 besøgende på El & Teknik 2012

El & Teknik 2012 nåede ikke helt op på de 9000 besøgende, arrangørerne havde håbet på, men udstillerne havde travlt, og er ligesom arrangørerne tilfredse. Ved en sms-afstemning blev Esylux-standen kåret som Årets Stand.

Esylux blev efter sms-afstemning kåret som årets stand..

”Tilbagemeldingerne har været meget positive. De besøgende har fået en god oplevelse på et højt fagligt niveau, og udstillerne er enige om, at messen tiltrækker de helt rette gæster. I den optik er kvalitet meget vigtigere end kvantitet, og så spiller det ingen rolle, at der i år var 575 færre besøgende end i 2010. Vi er ovenud tilfredse og har endnu en gang bevist, at Danmarks største elfagmesse har stort format og international kaliber,” lyder det fra Willy Goldby, direktør for VELTEK, som sammen med Dansk Energi er arrangør af messen.

Esylux kåret som Årets Stand
Esylux, som blandt andet udstillede sensorer og holdt de besøgende forsynet med burgere tog - efter en sms-afstemning blandt de besøgende - titlen som Årets Stand, tæt forfulgt af Schneider Electric på andenpladsen og Solar på tredjepladsen. Der var diplom, blomster og champagne til de tre virksomheder ved præmieoverrækkelsen torsdag middag, da prisen blev overrakt for første gang. Et andet af messens nye initiativer, indgangen i Arena Fyn, har fået en flot debut. Således er cirka halvdelen af de besøgende kommet ind på messen denne vej til glæde for udstillerne i Arena Fyn, som tidligere var lidt isolerede.

”Branchens fremtid” viser stor interesse
På messens første dag var 800 elever fra landets tekniske skoler inviteret til studiedag med indlagt tid til at gå en inspirationstur i hallerne. Interessen fra skolernes side var overvældende, og mere end 150 elever kom aldrig nærmere EL & TEKNIK 2012 end ventelisten. Arrangørerne vil nu gå i tænkeboks og finde en løsning, der efterkommer den massive efterspørgsel på studiedagen.

”Eleverne skal være med til at tegne branchen i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi inddrager dem og får dem til at føle sig velkomne. Jo bedre, de unge bliver klædt på til at arbejde med noget af den mest innovative, grønne teknologi i verden, jo lettere bliver det for Danmark at bevare sin position som toneangivende energisamfund,” mener Willy Goldby.

Morgendagens løsninger
Også 11 udstillere gik forgæves til årets EL & TEKNIK, fordi de først tilmeldte sig, efter at messen var helt udsolgt.

”Det viser med al tydelighed, at energieffektivisering er et område i konstant vækst. Med massive stigninger på energipriserne fremover, er der mere end nogensinde et udtalt behov for, at blandt andre installatører, energirådgivere og ingeniører kan komme og blive præsenteret for morgendagens løsninger, og at man tænker optimering af de tekniske installationer ind i den samlede energistrategi for Danmark. Den bedste, billigste og grønneste energi er trods alt er den, vi ikke bruger,” fastslår Willy Goldby.

EL & TEKNIK 2014 afholdes fra den 6. til den 8. maj. Messen arrangeres af VELTEK og Dansk Energi.

-KPE

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

23.12.2024POWER TECHNIC ApS

Sponseret

Smal og lang AC/DC LED driver i metal og plast hus

20.12.2024GN Belysning A/S

Sponseret

Elegant loftarmatur

20.12.2024Installator.dk

Politisk aftale sikrer hurtigere udbygning af elnettet

19.12.2024Alcadon ApS

Sponseret

[SIDSTE CHANCE: Deltag i dag] Glædelig jul & åbningstider

19.12.2024Installator.dk

Dyb krise i Better Energy sender selskabet i rekonstruktion

19.12.2024POWER TECHNIC ApS

Sponseret

Fleksibel 20W DC/DC konverter til Tog og Industri

18.12.2024Alcadon ApS

Sponseret

[VIND DEN!] Hvad kan den fede Milwaukee MP3-radio fra Jetting egentlig?

18.12.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle