Etablering af tagboliger
Nye moderne tagboliger i stedet for uudnyttede tagrum i København er en rigtig god mulighed for forbedring af de eksisterende bygninger.
Michael H Nielsen, Direktør Dansk Byggeri.
Michael H Nielsen, Direktør Dansk Byggeri og Søren Dyck-Madsen, Energi og klima, Det Økologiske Råd afholder på Ejendomsmessen den 25. og 26. april et seminar om emnet.
Tagboligerne er med til at skabe flere boliger på en meget billig måde, da de udnytter den eksisterende infrastruktur.
Moderne tagboliger vil skabe et væsentligt økonomisk tilskud til en samlet renovering af hele ejendommen, hvor kvaliteten øges og energiforbruget sænkes. Tagboligerne medfører også en betydelig isolerende effekt af bygningen.
Oplæggene fra de to oplægsholdere vil anbefale, at der gives bedre mulighed for nye moderne tagboliger i København, hvor dette kan ske med hensyn til arkitekturen i bl.a. den gamle del af København.
På seminaret gives en række eksempler på smukke velgennemførte renoveringer af ejendomme, hvor der er tilføjet moderne tagboliger.
Sessionen afsluttes med mulighed for spørgsmål til de to oplægsholdere om tagboliger.