Her er en stærk varmeløsning til yderområder

Det har vi talt med Operative Product Supporter Cecilie Schlag fra METRO THERM om. Hun mener, at termonet kan være en glimrende løsning. Men hvad er termonet egentlig, og hvad er fordelene?

Hvis du bor i et af yderområderne i Danmark, hvor der kan være stor afstand imellem husstandene og/eller fjernvarmeværket, vil det oftest ikke være økonomisk rentabelt for hverken kunde eller fjernvarmeværk at gå i gang med nedgravningen af fjernvarmerør. Derfor har de fleste boligejere i yderområderne i stedet en individuel varmeløsning. Det kunne være for eksempel en luft-vand eller jordvarmepumpe eller et pille-, olie-, eller gasfyr. Det mest grønne valg for kunden ville absolut være at få installeret en individuel varmepumpeløsning. Men som Cecilie påpeger:

"Problemet er, at boligpriserne i yderområderne ofte er lavere end i nærheden af de større byer. En individuel varmepumpe bliver derfor en rigtig stor investering i forhold til boligens værdi, og så er der mange, der ikke helt føler, det kan betale sig. Og i sidste ende er økonomien bare noget af det vigtigste for folk”.

Læs også: Elektrificeret fjernvarme baner vej for C02-reduktion

Derfor peger Cecilie på termonet som et alternativ. Her kan flere ejendomsejere i fællesskab nemlig blive forsynet med vedvarende varmeenergi.

Hvad er termonet?
Ifølge Cecilie Schlag kan et termonet grundlæggende beskrives som jordvarmeslanger, der ligger uisolerede i jorden. Rørene er fyldt med vand med en gennemsnitstemperatur tæt på jordtemperatur, der bliver fordelt ved hjælp af en cirkulationspumpe til flere boliger. Når det kølige vand ankommer til boligen, bliver det modtaget af en væske-vand varmepumpe, der er installeret i hver enkelt bolig. Varmepumpen har en booster-funktion, der gør, at vandtemperaturen kan øges til de påkrævede 60 °C, så hver boligejer kan få både radiator- eller gulvvarme samt varmt brugsvand.

Kan sammenlignes med fjernvarme
I daglig tale kalder man termonet for ”kold fjernvarme”. Det skyldes ifølge Cecilie Schlag, at der er en del paralleller mellem de to varmekilder:

”Ved fjernvarme har du et anlæg, hvorfra der føres isolerede jordslanger med væske i ud til en masse boliger. Med termonet vil du også have jordslanger. Men i stedet for at føre ud til et stort forbrændingsanlæg, ligger de i jorden ved din bolig. Herfra vil en større pumpe få væsken til at cirkulere rundt i jorden og skabe geotermisk energi. På den måde sparer du forbrændingsanlægget”.

Læs også: Langt flere end antaget kan få fjernvarme

Grunden til, at termonet bliver kaldt for ”kold fjernvarme”, kan tilskrives de meget lave fremløbstemperaturer, samt forholdene hvorunder de bliver reguleret, når de ankommer til boligen. Ved fjernvarme vil det varme vand typisk blive modtaget af en fjernvarmeunit, der regulerer trykket og måler på det specifikke varmebehov for hver bolig. Ved termonet er det til gengæld en varmepumpe, der regulerer trykket og opvarmer vandtemperaturen til det interne behov er nået.

For fjernvarme vil fremløbstemperaturen typisk ligge mellem 50 og 60 °C og med en returløbstemperatur mellem 30 og 35 °C. Ved termonet derimod ligger fremløbstemperaturen typisk helt nede omkring 10 °C og med en returløbstemperatur på omkring 8 °C.

Lavere energiforbrug og minimalt varmetab
De lave fremløbstemperaturer ved termonet giver ifølge Cecilie Schlag nogle betydelige samfunds- og driftsøkonomiske samt miljømæssige fordele, da energiforbruget er forsvindende lille med termonet:

”Det helt interessante ved termonet er, at du ikke bruger noget energi. Du bruger ikke nogen forbrænding på at varme al den her varme op, som i et almindeligt fjernvarmenet”.

Cecilie fortsætter: ”Og når du har modtaget den geotermiske energi fra termonettet, så sendes den energi, du ikke har brugt, bare videre til den næste bolig. På den måde deler I varmekredsløbet”. 

Udover et lavere energiforbrug, er termonet også forbundet med et forsvindende lille varmetab:

”Med termonet spilder du ikke noget varme i forhold til, hvis du skulle have fjernvarme i disse byer. For selvom fjernvarmenettet er isoleret, vil der alligevel gå en del varme tabt under transporten ud til boligerne, hvis de ligger langt fra fjernvarmeværket, og vandet derfor skal passere igennem rigtig mange kilometer rør. Og det gør, at du vil skulle skrue endnu mere op for varmen, hvis du skal have temperaturen op på det rigtige niveau".

Fjernvarmeværkerne kan hjælpe med termonet
I og med, at der kan være langt fra fjernvarmeværkerne og ud til bysamfund i yderområderne, kan det også betyde endnu større varmetab og derfor store energiomkostninger at transportere almindelig fjernvarme. Det er også derfor, at traditionel fjernvarme typisk ses i og omkring større byer med tætbebyggede husstande og ikke i de små byer. Derfor står mange mindre bysamfund i skrivende stund uden en kollektiv, vedvarende og billig varmeforsyning.

Læs også: Ny mulighed for fjernvarme via uisolerede rør

Husejere i yderområderne har i stedet valgt andre løsninger, såsom olie- eller gasfyr. Det er først og fremmest ikke godt for klimaet. Og derudover kan det være ustabilt for forbrugerens økonomi, da gas- og oliepriserne varierer. Med et termonet ville man både få en klimavenlig og forbrugerøkonomisk stabil varmeforsyning. Der skal dog stor hjælp til for, at man kan få etableret så store varmenet i de små byer.

”Det kunne være genialt, hvis de små fjernvarmeværker, der ligger i nærheden, kunne hjælpe med at få etableret termonet i landsbyerne. På den måde skal de ikke transportere fjernvarmen ud til dem. Det ville i praksis betyde, at de skulle installere et separat netværk af uisolerede rørslanger, hvori der løber vand tilsat kølemidlet brine. Brinen vil lagre energien i jorden, så fjernvarmeværket slipper for varmetabet, de ellers ville have ved at transportere varmen”.

Politisk vilje skal skabe ændringer
Cecilie Schlag mener i øvrigt, at der også er et politisk ansvar i forhold til at få termonet implementeret i yderområderne i Danmark. På nuværende tidspunkt er termonet for eksempel ikke inkluderet i varmeforsyningsloven. Hvis det blev inkluderet, ville det betyde, at forbrugerne rent faktisk ville få mulighed for at søge kommunestøtte til etableringen – på lige fod med for eksempel fjernvarme:

”For at få yderområderne med på den grønne bølge, er vi nødt til få politikerne med på, at termonet skal inkluderes i varmeforsyningsloven. For så kan yderområderne lige pludselig få hjælp fra kommunen. De kan få hjælp til lån og rådgivning. Kommunerne må faktisk slet ikke hjælpe på nuværende tidspunkt, når termonet ikke er en del af varmeforsyningsloven”.

I og med at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for kommunal støtte til tiltag som termonet, kan det i sidste ende betyde, at yderområderne bliver efterladt på en brændende platform, hvor de ikke har mulighed for at tilvælge en både grøn og samtidig økonomisk rentabel varmeforsyningsløsning. Og det synes Cecilie ikke kan være rigtigt.

Lokalsamfund skal løfte i flok
”Vi skal værne om yderområderne og forsøge at skabe økonomisk vækst for dem i stedet for at overlade dem til sig selv. Yderområderne skal have mulighed for at gå sammen og løfte i flok i deres lokalsamfund, for at få en bedre økonomisk og grønnere fremtid. De skal have mulighed for at kunne sige: ”Vi brænder simpelthen ikke fossile brændstoffer, og det gør vi som samfund sammen”.