KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Uddannelse

Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier

Få kompetencerne til at håndtere det korrekte valg af materialer ifm. forskellige typer af konstruktioner.

Kategori

Uddannelse

Sted

Hellerup

Start dato

29. januar 2025 kl. 09:00

Slut dato

21. maj 2025

Foto: KEA

På faget Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier lærer du at foretage egenskabsanalyse af normalkonstruktioner samt at beregne og vurdere totaløkonomi på materialer og komponenter.

Desuden lærer du at formidle viden om materialers egenskaber og levetid til aktører i byggeriet.

Indhold på faget

På faget vil du få undervisning indenfor disse emner, teorier og værktøjer:

  • Almindelige materialeegenskaber (fx. beton, træ, murværk), herunder brandbarhed
  • Levetid på materialer
  • Bæredygtighed, LCA og certificeringsordninger
  • Totaløkonomiske beregninger og digitale programmer
  • Materialebeskrivelse ifm. bygningsdelsnotater og tegninger
  • Sammenhæng mellem valg af materialer, økonomi og bæredygtighed, ud fra et byggefagligt og samfundsmæssigt perspektiv

Praktisk info

Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.

Målgruppe

Akademiuddannelsen i Byggeteknologi er målrettet ansatte i bygge- og anlægsbranchen, der ønsker at opdatere sine kompetencer indenfor det byggetekniske område.

Undervisning

Undervisningen på faget foregår primært gennem klasseundervisning, hvor fagstoffet gennemgås efterfulgt af opgaver, cases og øvelser, der understøtter stoffet.

Da faget har et praktisk udgangspunkt, er det vigtigt, at du deltager aktivt i undervisningen med dine egne erfaringer både i plenum, men også i gruppearbejde.

Undervisning på uddannelsen

Undervisningen på akademiuddannelsen i Byggeteknologi tilrettelægges generelt, så du kan passe et arbejde ved siden af studierne. KEA lægger vægt på, at du skal opleve vores undervisningsforløb som fleksible. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at en del af undervisningen foregår om aftenen.

Undervisningen på uddannelsen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, som du kan relatere til dit job. Det betyder, at du kan udvikle dig i dit professionelle arbejdsliv, samtidig med du læser på uddannelsen. Du vil opdage, at du kan bygge oven på din egen erfaring, opdage nye vinkler sammen med medstuderende og ikke mindst anvende din nye viden straks, du er tilbage på jobbet.

Varighed

Et fag på 10 ECTS har typisk 8 undervisningsgange og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.

På de enkelte hold kan du se, hvor mange undervisningsgange der er. Antallet af undervisningsgange kan variere afhængig af om undervisningen foregår om dagen eller om aftenen.

Niveau

Modulet hører under Akademiuddannelsen i Byggeteknologi. Uddannelsen er på akademi-niveau.

Akademiuddannelser er kortere videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.

Tilmeldingsfrist

Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.

Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.

Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt.  

Økonomisk tilskud

Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.

Læs mere om Økonomisk tilskud

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.