Spar ressourcer med StockMaster industriautomater
Langt den største del af omkostningerne ved forbrugsvarer ligger i selve håndteringen. Og her er store besparelser at hente med en StockMaster-løsning
Med en StockMaster-automat flyttes virksomhedens lager af forbrugsvarer ganske enkelt ud blandt de ansatte, der har behov for dem. Med deres personlige kort kan de trække varer som arbejdshandsker, sikkerhedsbriller og forskelligt værktøj i automaten, som er fyldt og klar til brug døgnet rundt. Bestilling af nye varer til automaten klarer den selv, og Sanistål sørger for at levere og fylde op.
Tid er penge
Der er både tid og penge at spare, forklarer key account manager hos Sanistål, Jesper Batsberg. Han har opstillet et eksempel ud fra det faktiske forbrug i en dansk produktionsvirksomhed, der har 40 ansatte med adgang til 50 forskellige forbrugsvarer:
Uden StockMaster vil virksomhedens samlede omkostninger til forbrugsvarer være på 82.404 kroner om året. Får StockMaster lov at gøre sin del af arbejdet, vil de samme omkostninger kun beløbe sig til 54.516 kroner vel at mærke inkl. leje og opsætning af automaten. Med andre ord en årlig besparelse på 27.888 kroner eller mere end 33 procent.
Spar også på spild
Jesper Batsberg understreger, at den nævnte besparelse på 27.990 kroner udelukkende omhandler procesomkostninger. Herudover sikrer StockMaster en væsentlig reduktion i mængden af anvendte forbrugsvarer.
Ved at varerne ligger i en automat, hvor brugeren skal anvende et personlige kort for at få dem, oplever vi yderligere besparelser på omkring 20 procent, frem for når forbrugsvarerne ligger til fri afbenyttelse eller fri afhentning, siger han.
Se det selv
På HI-messen i Herning står Sanistål parat med fire StockMaster-automater. Her kan messens besøgende afprøve systemet og høre nærmere om de besparelser, de selv kan opnå ved at anvende StockMaster.
HI-messen finder sted den 22. - 24. september 2015 i MCH Messecenter Herning
Find StockMaster automaterne på Saniståls stand M9500 i Hal M - lige ved indgangen til Wind Energy.