Turen gik til Hong Kong for 8. år i træk
Verdens anden største lysmesse løb af stablen i Hong Kong sidst i oktober og Ecobility/Silversun's udviklingschef Peter Balling og projektleder Jesper Madsen havde rejst til belysningsmekkaet for at finde inspiration til 2020 og lave nye kontrakter.
Asien's suverænt største lysmesse (og den anden største i verden) Hong Kong International Lighting Fair, som hvert år afvikles sidst i oktober i det imponerende Hong Kong Convention and Exhibition Centre, er et inspirerende udstillingsvindue til fremtidens LED-teknologi. En begivenhed, vi altid glæder os til at være en del af.
Næsten 3.000 udstillere og +50.000 besøgende fra over 150 lande stimlede sammen i nogle helt fantastiske rammer, og igen fik vi en masse farverige oplevelser.
For tekniknørder, som os, er denne expo fyldt med fornøjelser og WOW-effekter, som altid giver masse af inspiration og et solidt indblik i de nyeste LED-teknologier, produkter, trendsættende lysdesign og intelligente styringssystemer med videre.
Vi har brugt de sidste 9 - 10 år på at teste, udvikle og sikre at vores produkter er de absolut bedste og mest energieffektive på markedet - produceret og sammensat med øje for genanvendelige komponenter og materialer, som er klimavenlige og kan genbruges igen efter afmontering. I maj fik vi af tredjepart udarbejdet genanvendelsesrapporter på vores mest populære produkter, hvor genanvendelses-procenten i gennemsnit lå på hele 98 %. Et resultat, vi kan være stolte af.
Vi tjekker personligt forholdene for produktionsmedarbejderne på fabrikkerne i Shenzen og besøger en række vigtige samarbejdspartnere. Vi gennemgår også produktionsprocedurer og har mulighed for at dykke ordentlig ned i produktudviklingen med videre. Som grøn europæisk LED-grossist, er det afgørende, at disse processer passer overens med vores fremtidige mål og værdigrundlag.
Alt imellem diverse møder, massiv offentlig transport, deltagelse på lysmessen og et par hyggelig fællesmiddage med udvalgte samarbejdspartnere havde vi da lidt tid til at komme på sightseeing i den moderne, oplyste metropol.
Turen har igen givet den fornødne viden og inspiration til at sammensætte et nyt, spændende produktkatalog for 2020 med alle vore kendte og populære produkter samt fede nyheder, som vi glæder os til at præsenterer for installatørerne efter nytår.