Danske Bank tvivler på boligjobordning
Flere kommer i byggejob i årets første kvartal, og det får Danske Bank til at stille spørgsmålstegn ved nytteværdien af offentlig støtte til byggebranchens renovering af private hjem.
Tal fra Danmarks Statistik for job i byggeriet for første kvartal af i år viser en stigning i beskæftigelsen på 1,5 procent i forhold til slutningen af 2012, hvor den daværende boligjobordning stadig var gældende. Det skriver Berlingske.
De friske beskæftigelsestal kommer mens både byggebranche og private boligejere venter på, at boligjobordningen bliver genindført som led i regeringens Vækstplan DK, der skal sætte yderligere gang i beskæftigelsen.
Selvom byggeriet i udgangspunktet er meget mandskabstungt, så giver det ikke nødvendigvis flere danskere i beskæftigelse at give offentlige tilskud til byggeri, siger Steen Bocian til Berlingske og mener, at man kan diskutere, om boligjobordningen giver mening, da effekten er mere end tvivlsom.
Læs også: Det betyder regeringens vækstpakke for installationsbranchen
Beskæftigelsesfremgangen i bygge- og anlægsbranchen skyldes ifølge Danmarks Statistik hovedsaligt, at flere er kommet i job indenfor nybyggeri, mens reparationer og renoveringer stadig står i stampe.
Læs også: Fremgang for elinstallatørerne nedgang for vvserne
Boligjobordningen blev indført i 2011, hvor den borgerlige regering brugte ordningen til at sætte gang i byggebeskæftigelsen, hvor private kunder kunne få skattefradrag for den del af en renoveringsregning, der gik til arbejdstimer på en opgave, mens der ikke var fradrag for udgifter til materialer.