JUAL GROUP fik lavet employer branding-film hos SIGNA: “Man ved bare, det er kvalitet, man får”
JUAL GROUP bad SIGNA om hjælp til at lave en employer branding-film om JUAL som arbejdsplads med medarbejderne i centrum. Men hvorfor lige employer branding – og hvordan løste SIGNA opgaven for dem?
Der er kamp om både fastholdelse og rekruttering af de gode medarbejdere. Derfor er employer branding blevet en ganske populær trend inden for marketing de seneste år, og konceptet er heller ikke gået JUAL GROUP i Juelsminde næsen forbi. Derfor rakte de ud til SIGNA, som fik til opgave at producere en employer branding-film for holdingselskabet, der ejer flere forskellige virksomheder inden for produktion af professionelt tagtilbehør.
Employer branding er en indsats, der ofte koordineres med HR-afdelingen og marketingafdelingen i en virksomhed, da det jo er et begreb, som vedrører begge områder på hver sin måde. Det var også tilfældet i JUAL GROUP, hvor Ronni Laursen, der er marketingkoordinator, fik til opgave at skabe et retvisende billede udadtil i forhold til, hvordan det er at arbejde i JUAL GROUP. For selv om det er flere forskellige virksomheder, er man en del af den samme ”ånd”, som Ronni beskriver det:
”Uanset, om man er ansat i Bygtjek eller i JUAL, så er det samme ånd, man træder ind i og samme værdier, man arbejder ud fra. Overskriften til projektet var ”Ordentlighed og Troværdighed”, og det var dét, der skulle skinne igennem i filmen”, fortæller Ronni.
LÆS OGSÅ: Data skal bane vejen for et grønne Danmark
Medarbejdernes perspektiv i centrum i employer branding-film
JUAL GROUP har tidligere samarbejdet med SIGNA – blandt andet i forbindelse med produktionen af en profilfilm om virksomheden. Derfor var det en kort proces at vælge, hvem der skulle stå for produktionen af deres employer branding-film:
”Vi har tidligere fået lavet en profilfilm ved SIGNA, som der var stor tilfredshed med hos os. Dengang var det mere ejere og ledere i JUAL GROUP, der var med. Denne gang var det eneste kriterie til gengæld, at ingen ledere måtte medvirke – det skulle være fra medarbejdernes perspektiv og med nogen, som ikke har noget lederansvar”.
Her har JUAL GROUP virkelig haft fat i den lange ende – for rigtige mennesker er nemlig langt mere troværdige end et brand i sig selv eller en direktør/leder i forhold til at fortælle om, hvor god en virksomhed er som arbejdsplads. Derfor er det afgørende, at det netop er medarbejderne selv, der får lov til at fortælle historien om arbejdspladsen, når man taler om employer branding.
LÆS OGSÅ: Energibesparelser kan øge risiko for legionella
Det er første gang, JUAL GROUP begiver sig ud i en employer brandingstrategi, så de er stadig lidt på ukendt grund – men hovedformålet står klart:
”Det er selvfølgelig for at vise, hvor fedt et sted, det er at arbejde. Og så er der naturligvis også et stort ønske fra vores HR-afdeling om at fastholde vores nuværende medarbejdere, som generelt er meget lokalt forankret i området, men det er lige så meget for at kunne rekruttere de nye kandidater, som nu måtte være derude, når vi søger nye medarbejdere i ny og næ”, fortæller han.
Tryghed og kreativitet = kvalitet
Heldigvis levede SIGNA op til de forventninger, JUAL GROUP havde til den nye opgave baseret på deres tidligere erfaring med profilfilmen. Og de har fået enormt god feedback på den indtil videre – både internt og eksternt:
”Vi har delt filmen på alle vores virksomheders sociale medier, og indtil videre er det det mest populære opslag på tværs af alle virksomhederne i holdingselskabet. Vi har sågar en ejer, som sagde: ’Jeg bliver simpelthen så glad, hver gang jeg ser den her film’, og det er jo fordi den er fyldt med glade medarbejdere, som gerne vil stå frem og fortælle, hvor glade, de er for at arbejde her, og at tonen i filmen er så munter og sjov.”
LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverforening: Seniorer skal motiveres til at blive længere på arbejdsmarkedet
Ud over at være tilfredse med selve resultatet har JUAL GROUP også været rigtig glade for den måde, SIGNAs videojournalist, Frederik Mikelsons, gik til opgaven på:
”Frederik fik rigtig meget ud af de forskellige interviewsessioner, og feedbacken fra vores medarbejdere har også været, at han bare var rigtig hyggelig at snakke med. Det var mest af alt en samtale med en fremmed, der tilfældigvis stod bag et kamera. Det var rigtig fedt, for det var lidt svært for os at rekruttere nogle medarbejdere, som gerne ville stille op foran kameraet – men Frederik kunne simpelthen få alle i tale og få de sjove vinkler med på samme tid”.
Dette er langt fra et enestående tilfælde – læs fx om den serie af film, vi producerede for VIA University College, hvor Frederik også fik det bedste frem i de personer, som stillede op foran kameraet: ”VIA University College: fra håndholdt hjemmevideo til flotte film”.
LÆS OGSÅ: Nu skal boligbyggeriets forbrug af ressourcer i bund
Ronni roser også Frederiks kreative evner og engagement:
”Filmen starter jo med nogle fraklip med interviewpersonerne, og det var faktisk Frederiks idé. Vi synes bare det er rigtig fedt, at han selv tænker sådan en vinkel ind i filmen, kommer med nogle forslag og ideer og ikke bare kører autopilot på det storyboard, vi havde lavet”, fortæller han.
Generelt har der været en god dialog og et rigtig godt samarbejde mellem SIGNA og JUAL GROUP hele vejen igennem:
”Samarbejdsvilligheden har været helt i top. Og det er jo igen den troværdighed, der gør, at vi har lyst til at booke SIGNA til et nyt job. Man ved bare, at det er kvalitet, man får”, lyder det fra Ronni.
"Vi skal bare have ham, der har lavet den film - koste hvad det vil!"
Ronni og resten af hans team har faktisk været så tilfredse med SIGNA og employer branding-filmen, at Frederik allerede har fået en ny JUAL GROUP-opgave i sin kalender:
”God kvalitet afføder jo tilfredshed, og vi har simpelthen været så glade for Frederik, at vi allerede har booket ham til en ny opgave, hvor han skal lave en profilfilm til en af vores selskaber. Det er faktisk sådan, at direktøren for dét selskab ligefrem sagde ’Vi skal bare have ham og det selskab, der har lavet den employer branding-film – koste hvad, det vil!’. Men det er jo også fordi, man ved, at man får en god kvalitet.”
LÆS OGSÅ: LIXIL indvier stor solcellepark i Portugal
Selv om Ronni og resten af hans team, der var involveret i employer branding-projektet, var meget imponeret over Frederiks evner bag kameraet til selve optagelserne, fortsatte han ifølge Ronni de imponerende takter i den efterfølgende proces:
”Vi er især imponerede over, hvor kort tid, der gik, fra sidste optagelse, til vi havde første udkast af filmen. Vi havde regnet med, at der måske ville gå et par uger, men allerede efter 3-4 dage havde vi første udkast. Der tænkte vi bare ”wow” – det er virkelig dejligt, at der ikke går længe, før man har et udkast og en ide om, hvordan det kommer til at se ud. Det var bare en rigtig fin proces hele vejen igennem”, afslutter Ronni.
Vi er glade for, at vi måtte være en del af jeres employer branding-projekt og håber, at filmen både kan være med til at fastholde de nuværende medarbejdere og tiltrække nye, stærke kræfter, som passer perfekt ind i JUAL GROUP-ånden.
-AKJ