Lindab Ventilation opnår højeste kundetilfredshed

På baggrund af nye tiltag, der blandt andet har øget leveringssikkerheden og gjort det nemmere for kunderne at handle med Lindab Ventilation, har virksomheden netop opnået et flot resultat i sin årlige måling af kundetilfredsheden.

Lindab Ventilation har øget tilgængeligheden af sine produkter. I 2012 åbnede for eksempel Lindab Flexi Shop, der er Danmarks første døgnåbne, selvbetjente ventilationslager. Foto: Lindab Ventilation.

Lindab Ventilation har netop opnået den højeste kundetilfredshed nogensinde. Det fremgår af virksomhedens årlige måling, som er foretaget, efter virksomheden har lanceret nye tiltag.
 

Successen får Lindab Ventilation til at fortsætte strategien og skærpe fokus på sin rolle som markedets førende leverandør af ventilationsløsninger og -komponenter. 

Læs også: Nilan etablerer kompetencecentre til lavenergibyggeri
 

Et afgørende element i Lindab Ventilations store kundetilfredshed i 2012 har været en høj leveringssikkerhed. Derfor er det et vigtigt mål for virksomheden at opretholde evnen til at levere de rigtige produkter til rette tid og på rette sted. 

Leveringssikkerhed er med til at skabe tillid, siger salgsdirektør Puk Spencer. Foto: Lindab Ventilation.

Salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab Ventilation siger i en pressemeddelelse:

”Med en leveringssikkerhed på 98 procent er vi, hvor vi skal være. Leveringssikkerheden er med til at skabe tillid, styrker vores konkurrenceevne og sikrer et tæt og langvarigt samarbejde med kunderne, hvor begge parter får gevinst”.
 
Frihed til at handle
Ud over fokus på leveringssikkerhed vil Lindab Ventilation målrettet arbejde videre med at øge kundernes frihed til at handle, når det passer dem. Lindab Ventilation har for eksempel gennem flere år haft succes med sin webshop, og sidste år åbnede Lindab Flexi Shop, der er Danmarks første døgnåbne, selvbetjente ventilationslager.

Læs også: Bæredygtighed i højsædet på ISH 2013

”Fleksibilitet og tilgængelighed er vigtig for vores kunder. Det kan vi aflæse ved, at en stadig stigende del af vores omsætning kommer fra onlinesalg. Derfor lancerer vi i løbet af foråret en mobiludgave af vores webshop, så kunder, der ikke lige sidder foran en pc, stadig har mulighed for at optimere tid og processer ved at bestille direkte fra mobilen,” fortæller Puk Spencer.

Onlinesalget udgjorde i 2012 tæt ved 20 procent af den samlede omsætning, hvilket er den højeste andel nogensinde. Med lanceringen af den nye mobiludgave af webshoppen er målet, at onlinesalget i 2013 kommer til at udgøre 25 procent af den samlede omsætning.

Fire kernekompetencer skal sikre succes
I tillæg til styrket tillid og øget tilgængelighed udgør sortiment og viden de fire kerneområder, der skal kendetegne Lindab Ventilations fokuserede markedstilgang. Foruden flere handelsløsninger og fokus på leveringssikkerhed vil det også betyde løbende udvidelse af produktsortimentet, der bakkes op af veldokumenterede test og ekspertrådgivning.

Læs også: Lindab Ventilation åbner døgnåbent varelager

”De fire områder er i forvejen blandt vores styrkeområder, og de er samtidig vigtige for vores kunder, når de skal vælge leverandør. Derfor er det afgørende, at vi videreudvikler disse områder, så vi også fremadrettet kan leve op til kundernes forventninger og dermed være med til at sikre dem en god forretning,” siger Puk Spencer.

-KH

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

13.12.2024Installator.dk

Intelligente ventilatorer udløser stor AI-pris

12.12.2024Genvex

Sponseret

Vidste du, at de levende julelys faktisk ikke er så gode for indeklimaet?

04.12.2024Genvex

Sponseret

Vil du vide, hvordan moderne modulbyggeri foregår? Så se med her!

02.12.2024Installator.dk

Generationsskifte på vej i DP Ventilation A/S

27.11.2024Installator.dk

Få kommuner har øremærket penge til bedre indeklima

26.11.2024Genvex

Sponseret

Få et årligt serviceeftersyn af dit ventilationsanlæg

26.11.2024Geovent

Sponseret

Har du set vores nye GeoHood MEHS?

19.11.2024Elma Instruments A/S

Sponseret

Effektivisering af ventilationsanlæg

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle