Nu kommer der farver og mønstre på tekstilkanalerne
Tekstilkanaler i farver og mønstre er branchens bud på en mere æstetisk ventilation, der både kan pynte og levere frisk luft, mener producent og ekspert.
Ventilationskanaler lavet af stof er et nemt og billigt alternativ til stålrør. Indtil videre er de blevet fravalgt af mange, måske på grund af vanetænkning og fordi de ikke er så kønne. Men nu vil KE Fibertec sparke mere gang i udbredelsen af tekstilkanaler med farverige stofposer, der i nær fremtid også kan have både mønstre og sågar reklamer påtrykt.
De seneste fem år har tekstilkanaler ifølge Claus Albertsen, marketingchef i KE Fibertec, fået mere medvind både hos konkurrerende producenter og i salgsleddet. Dermed har man fået flere budbringere hos ventilations-installatører og rådgivende ingeniører, hvilket gør det nemmere at fortælle om produktet. For jo oftere kunderne hører det samme budskab, des mere tror de på det:
”Flere har talt om tekstilkanaler de seneste fem år, så vores produkt nu er mere synligt, og kendskabet er blevet større”, siger Claus Albertsen.
Læs også: Flot tilbygning sikrede et godt indeklima uden ventilationsrør
I en tekstilkanal er hele overfladen utæt, så luften kommer ud overalt i modsætning til en stålkanal, hvor luften kun kommer ud af dyserne. Det giver en jævn fordeling af luften, så der er mindre træk. Det kræver dog noget ekstra af både købere og arkitekter at vælge tekstilkanaler, forklarer Claus Albertsen, fordi kanalerne fremstillet af tekstil skal tages ned og vaskes med nogle års mellemrum. Men her er det værd at huske på, at stålkanaler også kræver rengøring:
”Tekstilkanaler er en gamechanger på markedet. Bygningsejerne er bekymret for rengøringen, så det kræver et andet mindset at vælge tekstilkanaler, fordi man ikke tænker på vedligehold af stålkanaler. Men stålkanaler skal også rengøres indvendigt, og hverken sælger eller køber tænker på, at snavset vokser inde i kanalerne”, siger Claus Albertsen.
Velkendt produkt
Traditionelt bliver ventilationskanaler produceret i rustfrit, eller kulstofstål, der har svært ved at ruste. Andre bruger plastic, glasfiber eller aluminium. Tekstilposerne vejer mindre end metalkanalerne, så de er nemmere at montere i loftet på grund af den lavere vægt. De kan også sidde, hvor tungere metalkanaler ikke ville kunne sidde. Tekstilposerne er dog en velkendt teknologi og har været i brug i næsten 50 år. De første tekstilkanaler blev brugt i fødevareindustrien, hvor hygiejnekrav kræver, at installationen kan vaskes.
Læs også: Få hjælp til at udnytte den smarte teknologi
Tekstilkanalerne er også gode i rum med stor fugtighed eller høj varme, hvor et konventionelt ventilationsrør vil kræve isolation, så røret ikke dugger. Det ser man for eksempel i svømmehaller, hvor ventilationsanlægget puster kold luft gennem rørene i den varme svømmehal. Det giver rust på rørene og kolde kondensdryp på badegæsterne.
Stofposerne er et veletableret produkt, der har haft svært ved at komme ind på markedet, forklarer Erik Hvirgel Hansen, seniorspecialist ved Teknologisk Institut. Tekstilkanalerne er først og fremmest billige i indkøb og montering, og så har poserne den fordel, at luften kommer pænt ud uden træk. De er også gode, når man har brug for meget luft, for eksempel i laboratorier og andre steder, hvor der skal være et stort luftskifte. Et stinkskab på et kemilaboratorium suger 1.500 kubikmeter luft i timen, så der skal store mængder indsugning til.
”Det kan man næsten ikke få med almindelig ventilation”, siger Erik Hvirgel Hansen.
Generelt skal man dog passe på med indblæsningsluftens temperatur, advarer han. Hvis luften er for kold eller varm i forhold til rumtemperaturen, vil der opstå træk omkring tekstilkanalerne.
Læs også: Tag indeklimaet seriøst
De grå og hvide kanaler har været grimme at se på, mener Erik Hvirgel Hansen, så mange bygningsejere har fravalgt tekstilkanalerne til fordel for metalrør. Men nye modeller med farvestrålende tekstiler retter op på det kedelige design, der har eksisteret indtil nu.
”Det ser ikke for godt ud med et hvidt og kedeligt design, men pæne farver til nærmest samme pris ser flotte ud i stedet for det tekniske udseende, vi har været vant til”, mener Erik Hvirgel Hansen.
En vane at vælge stål
Det skyldes gammel vane, at bygningsejere vælger stålkanaler fremfor tekstilkanaler, mener Claus Albertsen.
”Det er et generationsspørgsmål og et resultat af vanetænkning at vælge stål i stedet for at undersøge alternativerne. Branchen er lidt traditionsbunden, så man vælger et velkendt produkt fremfor tekstilkanaler, der er en helt anden type produkt. Nu ser vi, at tekstilkanalerne er blevet mere synlige overfor de rådgivende ingeniører, der for eksempel vælger dem ved problemer med træk”, forklarer han.
Tryk på tekstilkanalerne
Det næste nye i ventilationsbranchen kan blive motiver og mønstre på kanalerne. KE Fibertec er efter udenlandsk forbillede begyndt at sælge kanaler med reklametryk eller mønstre, der fanger øjet og gør ventilationen til blikfang. Reklametryk på ventilationen findes i USA og Storbritannien, hvor sportshaller sætter sponsornavne på tekstilkanalerne. Det samme kan ske i Danmark, vurderer Claus Albertsen.
”Vi kommer til at arbejde med reklametryk fremover, for det er oplagt at sætte et motiv eller en tekst på en tekstilkanal, for den er netop altid synlig, så det er nemt at få opmærksomhed med tryk på tekstilet”, forklarer han.
Læs også: Energirigtig og effektiv luftfordeling i svømmehaller
De farvestrålende tekstiler udfordrer arkitekterne til at tænke ventilationen som et dekorativt element, der skal fremhæves, siger han. Ventilation er nødt til at være synlig i rummet, da den skal være der, hvor luften skal bevæges. Så han vil gøre en dyd af en nødvendighed og fremhæve ventilationskanalerne.
”Fremover skal arkitekterne tænke ventilation ind i en visuel løsning, der er en del af indretningen og give den gas med stærke farver, der passer ind med andre elementer i byggeriet og indretningen. Æstetikken vil komme til at fylde mere fremover, men det vil stadig være vigtigst, at ventilationen er god til at fordele luften”, understreger Claus Albertsen.