Ny aftale om at styrke erhvervsskolerne vækker tilfredshed
Med den nye EUD-aftale tilføres der flere midler til erhvervsskolerne. Det er tiltrængt og understreger politikernes vilje til at sætte hårdt ind for at styrke erhvervsuddannelserne, vurderer Tekniq.
Med den nye EUD-aftale vil regeringen tilføre flere penge til erhvervsuddannelserne, ligesom at de vil rette et større fokus på de praksisfaglige fag i folkeskolen. Arkivfoto..
Der er flere penge på vej til landets erhvervsskoler, ligesom der bliver igangsat en række initiativer, der skal styrke de praksisfaglige fag i folkeskolen og få de unge til at rette blikket med erhvervsskolerne, når de skal vælge uddannelse.
Det er ifølge brancheorganisationen Tekniq de positive hovedkonklusioner, efter at regeringen har præsenteret deres EUD-aftale, som blandt andet viderefører midlerne i kvalitetspuljen for 2019 (et beløb på 168 mio. kr.) – hvilket kommer i kølvandet på fjernelsen af det tyngende omprioriteringsbidrag.
Læs også: Erhvervsuddannelser slipper for grønthøsteren
”Det er meget glædeligt, at man fra politisk hold har kunnet blive enige om at bakke op om de gode intentioner om at styrke erhvervsuddannelserne med et tiltrængt, økonomisk løft. Det betyder, at landets erhvervsskoler får bedre muligheder for at tilbyde uddannelser med den nødvendige tekniske og undervisningsmæssige kvalitet”, siger underdirektør i Tekniq, Tina Voldby og fortsætter:
”Vi noterer også, at man i aftalen fokuserer på en styrkelse af kompetencerne hos underviserne på erhvervsuddannelserne – både teknisk og pædagogisk. Også det vil være med til at sikre tidssvarende uddannelser og en strøm af lærlinge, der kan bidrage til at løfte deres respektive brancher med den nyeste teknologiske viden og indsigt”.
Rette de unges blik mod erhvervsskolerne
Tina Voldby hæfter sig ligeledes ved, at der i EUD-aftalen er en række initiativer, som skal få flere unge (og deres forældre) til at rette blikket mod erhvervsskolerne, når det er tid til at vælge uddannelse. Der skal i folkeskolen undervises i praksisfaglige fag, og de unge skal bestå disse fag på linje med de boglige fag, erhvervsskolelærerne kan undervises i folkeskolen, og så skal de unge også vurderes uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne – og ikke som nu kun til gymnasiet.
I det hele taget forpligtes både folkeskolen og kommunen i langt højere grad til at øge overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne - ved en lav overgang forpligtes kommunerne til at udarbejde handlingsplaner.
”Det er en god dag for erhvervsuddannelserne og for virksomhederne, og der er grund til juble, hvis det lykkes at realisere de mange gode initiativer i aftalen”, siger Tina Voldby.
Læs også: Branchen skyder 'åndssvagt' forslag om special-designede erhvervsuddannelser ned
En enkelt tidsel resterer dog ifølge Tekniq stadig i EUD-aftalen.
”Det er et skridt i den forkerte retning, at der åbnes mulighed for, at eksempelvis enkeltvirksomheder, -skoler eller -organisationer kan udarbejde forslag til nye erhvervsuddannelser. I stedet burde man, som det er tilfældet i dag, lade denne opgave ligge hos arbejdsmarkedets parter, der efter vores mening er bedst til objektivt at vurdere behovet for kompetencer og uddannelser, som kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet”, siger Tina Voldby.
Hun understreger dog, at Tekniq alligevel ser aftalen i sin helhed som et kærkomment og markant løft for erhvervsuddannelserne og konkluderer, at det nu er op til skolerne at udnytte mulighederne, som de får.
- JMA
