Undersøgelse: VVS-virksomheder gambler med svendenes sikkerhed

VVS-firmaer sparer på sikkerheden og dropper vinterdæk på servicebilerne. Det viser en undersøgelse, som Blik- og Rørarbejderforbundet lavede, da landet var klædt i hvidt i december.

Mange af landets VVS-firmaer må have krydset fingre, da sneen væltede ned og gjorde vejene ufremkommelige i midten af december. For uden at bekymre sig om hverken de ansatte eller medtrafikanters liv og lemmer, skøjtede hver tredje servicebil rundt i det isglatte føre uden vinterdæk.

At blot hver tredje servicebil ifølge undersøgelsen trodser fornuften og kører uden vinterdæk, overrasker ikke lederen af FDM’s tekniske afdeling, Jørgen Jørgensen.

Læs også: VVS-forbund: Mestrene sjofler efteruddannelse

”Det gør det desværre ikke. Vi kender problematikken og ved fra vores samtaler med dækbranchen, at der nok er nogle håndværksmestre, som kan trænge til en lille opsang på det her område,” siger Jørgen Jørgensen til Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside.

Dårligere køreegenskaber
Varebiler og tungt læssede servicebiler besidder langt fra de samme sikre køreegenskaber, som almindelige personbiler. Og med dårligt og isglat føre forstærkes kun de usikre forhold, hvis dækkene ikke er egnet til kørsel om vinteren. Derfor giver det ifølge FDM’s ekspert ekstra god mening at montere vinterdæk på lige netop den type køretøj.

Læs også: Væk opsigt med servicevognen

”De her servicebiler er typisk nogle køretøjer, som man ikke bare kan lade stå i dårligt vejr. Ved akutte opgaver skal de jo ud og køre på tidspunkter, hvor vejene ikke nødvendigvis er ryddet. Og det gør det kun endnu vigtigere at have nogle gode vinterdæk på bilen,” forklarer Jørgen Jørgensen.

Et spørgsmål om sikkerhed
Ofte er udgiften til vinterdæk et spørgsmål om økonomi. Men ifølge Blik- og Rørarbejderforbundets oplysninger er det muligt at få et sæt vinterdæk til under 10.000 kroner incl. montering.

”Selvfølgelig er der nogle omkostninger forbundet med at skulle have dækkene skiftet. Men den udgift skal altså ses i forhold til den ekstra sikkerhed det giver. Og det gælder både i forhold til ham, som kører bilen, men så sandelig også dem han kører i blandt,” lyder det fra lederen af FDM’s tekniske rådgivning.

-LA

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

18.12.2024Purus

Sponseret

Rustfri sanitet og Rustfri indretning

16.12.2024Minimax Danmark

Sponseret

Sådan virker sæbe i hårdt og blødt vand – se video!

16.12.2024TOTO

Sponseret

Syv TOTO toiletter klarer 2.000 gæster på vild natklub i KBH

11.12.2024Purus

Sponseret

Stor kollektion af gulvafløb

11.12.2024wedi GmbH

Sponseret

Skab din egen wellness-oase med wedis innovative dampbade

10.12.2024PETTINAROLI A/S

Sponseret

Kuglehane med følertilslutning til varmeløsninger, hvor præcision og effektivitet er afgørende.

03.12.2024PETTINAROLI A/S

Sponseret

Undgå energispild med nyt anlæg til temperaturregulering

02.12.2024Minimax Danmark

Sponseret

Det lille, store anlæg – nemmest at få plads til!

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle