Energistøtteordning ukendt for boligejere

Sidste år sad 91.000 i kø – alligevel kender størstedelen af danskerne ikke til den offentlige støtte til energirenovering.

Sidste år sad 91.000 i kø – alligevel kender størstedelen af danskerne ikke til den offentlige støtte til energirenovering. Arkivfoto..

Der er rift om den offentlige støtte til energirenoverende tiltag i helårsboliger fra Energistyrelsens Bygningspulje, og meget tyder på, at der bør sættes flere penge af til Bygningspuljen. Mens 91.000 tusind boligejere sad i kø til at søge puljen sidste år, viser en undersøgelse foretaget af den globale ekspert i energieffektivisering, Schneider Electric, nemlig, at 65 procent af de danske boligejere slet ikke kender til den offentlige støtte.

Argumenterne for at energirenovere boligen og spare på både energiregningen og CO2-udledningen har i lyset af energi- og klimakrisen sjældent været mere iøjefaldende.
Der er tilmed offentligt tilskud at hente til energirenovering af helårsboliger. Fra 2020 og frem til 2026 har energistyrelsen afsat cirka 2,5 milliarder kroner til Bygningspuljen, som har til formål at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger, og forleden åbnede Energistyrelsen op for dette års ansøgningsproces, hvor der bliver uddelt 121 millioner kroner.

Problemet er bare, at der er stor rift om midlerne fra Bygningspuljen, hvilket gør, at mange boligejere må se langt efter den hjælpende hånd – og det til trods for, at størstedelen af de danske boligejere slet ikke kender til den offentlige støtte. Det viser tal fra DR og en undersøgelse foretaget af den globale ekspert i energieffektiversering, Schneider Electric, der konkluderer, at 65 procent at de danske boligejere ikke kender til støtten.

Læs også: 97 milioner kroner til energirenoveringer

”Det er opløftende, at så mange ønsker at søge Bygningspuljen for at klimarenovere deres bolig, men tallene viser også tydeligt, at puljen bør gentænkes. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange der ville sidde i kø, hvis langt flere kendte til den offentlige støtte”, siger Schneider Electrics danske Vice President Thomas Andersen, og fortsætter:

”Danskerne er tydeligvis klar til at efterleve politikernes opfordring til samfundssind i denne energikrise og spare på energien ved blandt andet at klimarenovere boligen, men det forpligter også den anden vej rundt – politikerne bør gentænke Bygningspuljen, så langt flere danskere kan få en hjælpende hånd til at klimarenovere og spare både energi, penge og CO2”.

Energikrisen kalder på klimarenovering
Med skyhøje energipriser, en galopperende inflation og kolde måneder i sigte har energirenovering aldrig været mere relevant end netop nu. Den høje inflation gør dog, at mange danske familier må ud i de helt store sparetiltag for overhovedet at holde økonomien oven vande, og det gør det svært at afsætte ekstrabudgetter til for eksempel klimarenovering.

”Hvis man ikke har råd til den helt store renovering, kan et godt sted at starte for eksempel være at gøre sit hjem intelligent med en smart-home-løsning. Her kan man blandt andet spare op til 25 procent på varmeforbruget via varmeautomatisering. Den billigste og grønneste energi er den, vi ikke bruger – og løsningerne til energirenovering ligger klar”, siger Thomas Andersen.

- PiB

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

24.12.2024Installator.dk

Godt Nytår!

24.12.2024Installator.dk

Glædelig Jul

23.12.2024Installator.dk

Danske Vandværker har fundet sin nye direktør

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle