IP-kameraer til 360 graders overvågning
Sony præsenterer nu Sony SNC-HM662, der er halvkugleformede minidome-kameraer, som kan benyttes til overvågning 360 grader rundt.
De nye kameraer fra Sony optager video med fem megapixel i et område 360-grader rundt med et enkelt kamera.
Det er ideelt til brug både ude og inde som for eksempel i detailhandlen, undervisningsinstitutioner og virksomheder. Optagevinklen gør det langt nemmere at eliminere blinde vinkler.
SNC-HM662 er forsynet med en 360-graders panomorph optik fra ImmerVision, som giver klarere billeder og højere opløsning mod kanten af linsen, hvor traditionel optikteknologi har sin højeste ydelse i centrum.
Kameraets sensor er desuden optimeret til at give den maksimale opløsning, hvor der er behov for det.
SNC-HM662 understøtter desuden hurtig elektronisk pan/tilt/zoom (ePTZ) og 11 forskellige overvågningstilstande med Sony Web Viewer.
SNC-HM662 er udviklet til at blive brugt sammen med en VMS-løsning, så opretning og efterbehandling af billeder af billederne kan færdiggøres af brugeren.
Featuren giver den store fordel, at man altid har det fulde overblik over området, kameraet overvåger uanset om signalet er live view, det croppes digitalt, og der zoomes til den mest optimale beskæring.
Med ePTZ kan kameraet benyttes til hurtig optagelse og afspilning. SNC-HM662 understøtter desuden to-vejs audio, hvis man vælger at tilslutte mikrofon og højttaler. Og det benytter power over Ethernet (PoE) og har avancerede muligheder for storage. Sony SNC-HM662 kommer på markedet i februar 2014.
- JDN