08.01.2018  |  EL  |  Branchen

Nyt samarbejde mellem Veltek og Installatør-medierne

Fremover kan du læse klummer fra Veltek i Magasinet Installatør og på installator.dk.

Et nyt samarbejde mellem den tekniske brancheforening Veltek og Installatør-medierne er nu en realitet. Aftalen betyder, at Veltek bliver fast leverandør af klummer til både Magasinet Installatør og installator.dk.

Aftalen skal ses i lyset af Installatør-mediernes ønske om at dække området intelligente bygningsinstallationer (IBI) i højere grad.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

”IBI er et strategisk vigtigt område, både samfundsmæssigt og forretningsmæssigt, og med aftalen får Installatør-medierne endnu mere kvalificeret indhold, som kan tiltrække flere professionelle læsere og flere annoncører, der kan udbrede kendskabet til IBI”, siger Joe Kristian Kipp, redaktør på Installatør-medierne.

Til gengæld får Velteks medlemsvirksomheder mulighed for fordelagtige betingelser og priser på kommercielle muligheder i Installatør-medierne.

Veltek er Danmarks største tekniske brancheforening for producenter og leverandører af komponenter til el-, VVS- og ventilationsbranchen. Foreningen repræsenterer rundt regnet 115 virksomheder, der samlet omsætter for over 27 milliarder kroner i Danmark. 

- JKK 

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere