Ventilationsvinduet giver klimabesparelser

Ny patenteret teknologi ventes at få samme betydning for byggeriets energieffektivitet, som glas- og stenuld har haft. En danskudviklet teknologi omdanner vinduet til en højeffektiv energikilde. EU-myndigheder og testlaboratorier er enige om, at Ventilationsvinduet er et ægte columbusæg.

Når vejret er koldt, producerer og lagrer kammeret mellem ruderne solvarme til husets beboere. Når det er varmt udenfor, fungerer vinduet som et lydløst airconditionanlæg. Vel at mærke uden brug af strøm..

I årtier har det været god latin at isolere og tætne bygninger, så både kulde og frisk luft er blevet holdt ude. Mens der er blevet sparet på energien, er der imidlertid ofte kommet en ekstraregning i form af fugt, skimmelsvamp, afdampning fra diverse materialer, dårligt indeklima og mennesker, der lider af allergi, hovedpine, kvalme og svimmelhed.

Udviklerne bag Ventilationsvinduet gør op med mantraet om hermetisk tæthed. Fremtidens vinduer har nemlig intelligente friskluftventiler, der åbner og lukker afhængigt af inde- og udetemperaturer. Når vejret er koldt, og solen skinner, producerer og lagrer kammeret mellem ruderne solvarme til husets beboere.

ClimaWin-udviklingsprojekt

Ventilationsvinduet er krumtappen i det 10 mio. kr. store ClimaWin-udviklingsprojekt under EU’s 7. rammeprogram. Programmet er anført af professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet og Europas førende teknologiske institut, tyske Fraunhofer. Projektets mål har været at udvikle og teste verdens mest energieffektive vindue uden negative følgevirkninger i form af indeklimaproblemer.

Den gode plads mellem inder- og yderglas giver en øget luftmængde, som varmes op af solenergi. I mellemrummet kan desuden monteres slanke persienner, hvilket selvsagt både giver dekorative og funktionelle gevinster, idet persiennen både fungerer som solafskærmning og natisolering. Når det er varmt udenfor, fungerer vinduet som et airconditionanlæg – endda uden at bruge strøm. Det sparer på energien og forbedrer indeklimaet.

En god investering – også i klimaet
Det tyske teknologiske institut Fraunhofer har dokumenteret, at Ventilationsvinduet giver en energibesparelse på 25 procent i forhold til markedets traditionelle vinduer. For første gang nogensinde giver det således mening at tale om tilbagebetalingstid på et vindue. Ventilationsvinduet er dyrere i indkøb, men investeringen er hentet hjem på under ti år. Faktisk kan intet andet vindue i verden dokumentere en tilbagebetalingstid.

I et lidt større klimaperspektiv er EU’s energieksperter kommet frem til følgende konklusion: Hvis man i forbindelse med energirenoveringer i EU benytter Ventilationsvinduet, vil Europas samlede energiforbrug blive reduceret med hele 10 procent. Til sammenligning mener man, at vindmøller – hvis deres potentiale udnyttes fuldt ud – kan bidrage med cirka tre procent.

-KH

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

24.12.2024Installator.dk

Godt Nytår!

24.12.2024Installator.dk

Glædelig Jul

23.12.2024Installator.dk

Danske Vandværker har fundet sin nye direktør

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle