Bestil ventilationsprodukter via smartphone

Lindab Ventilation lancerer en mobiludgave af virksomhedens webshop. Dermed får montører, der sjældent sidder foran en pc, mulighed for hurtig og enkel bestilling af komponenter og løsninger via mobiltelefonen.

Lindab Ventilation har netop lanceret en mobilversion af virksomhedens webshop, som skal gøre det nemmere for montører på farten at bestille virksomhedens produkter.

”Vi skal være branchens mest tilgængelige leverandør over for alle kundesegmenter. Derfor må vi ikke glemme montørerne og andre, der ofte er på farten og ikke har adgang til en pc. De skal også have stor frihed til at handle, når det passer dem. Derfor lancerer vi Lindab Mobil Shop, der er en naturlig forlængelse af vores øvrige tiltag for at øge tilgængeligheden af vores produkter,” forklarer salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab Ventilation i en pressemeddelelse.

Meget mere end en webshop
Lindab Mobil Shop adskiller sig først og fremmest ved at have et design, der sikrer fuldt overblik, når webshoppen åbnes via en smartphone. Det vil også sige, at brugerne har adgang til de samme funktioner og det samme brede varesortiment, der kendetegner den eksisterende webshop. Samtidig åbner mobilformatet også for nye anvendelsesmuligheder.

Læs også: Lindab åbner døgnåbent varelager

”Mobilløsningen kan fungere som en form for notesblok, hvor montøren i løbet af dagen løbende klikker manglende varer af. Så er varerne klar til bestillingen sidst på dagen ved hjælp af nogle ganske få tryk på mobiltelefonen. Derudover har kunderne med Lindab Mobil Shop altid opdaterede priser og tekniske specifikationer lige ved hånden, så vi også styrker tilgængeligheden på det område,” fortæller Puk Spencer.

Opfølger til onlinesucces
Lanceringen af Lindab Mobil Shop sker i forlængelse af et succesrigt 2012, hvor onlinesalget udgjorde tæt ved 20 procent af Lindab Ventilations samlede omsætning. Det er den højeste andel nogensinde. Med den nye mobiludgave forventer ventilationsleverandøren at kunne øge andelen til hele 25 procent i 2013.

”Både teknologien og markedet er modent til at tage løsningen til sig. Smartphones har vundet indpas i branchen. Det kan vi for eksempel se i et stigende antal nye apps målrettet byggeriet. Sammenholdt med successen fra vores traditionelle webshop giver det os stor tro på, at Lindab Mobil Shop er et relevant redskab, der kan bidrage til en enklere hverdag for vores kunder,” fastslår Puk Spencer.  

-LA 

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle