Dansk Energi: Tekniq opfordrer til karteldannelse

Tekniq opfordrer til karteldannelse, mener man hos Dansk Energi efter installatørorganisationens kritik af Energispareordningen. ”Intet kunne være mere forkert”, lyder det fra Tekniq.

Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, mener, at Tekniq beder om, at alle selskaberne i energisparemarkedet skal beordres til at have ens priser for alle. Foto: Dansk Energi. .

For eksempel mener Tekniq, at støtten skal gå til de virksomheder, der udfører arbejdet bedst og billigst, hvilket ifølge brancheorganisationen ikke altid er tilfældet i dag. Dermed er den frie konkurrence sat ud af spillet, mener Tekniq.       

Hos Dansk Energi mener adm. direktør, Lars Aagaard, at Tekniq opfordrer til karteldannelse:    

”Fordi det, de (Tekniq, red.) beder om, er, at vi skal beordre alle selskaberne i energisparemarkedet til at have ens priser for alle. Det er ulovligt. Det er karteldannelse”, siger Lars Aagaard til energiwatch.dk.

Lars Aagaard mener, at der er forskel på at sælge mange eller få energibesparelser til energiselskaberne, da administrations- og transaktionsomkostningerne for energiselskaberne er mindre, når de får mange energibesparelser på én gang.

”Derfor er man villig til at betale en højere pris i markedet for det”, siger Lars Aagaard til energiwatch.dk og fortsætter:

”Der kan jeg så forstå, at Tekniq synes, at dem der kommer med en lille energibesparelse og dem, der kommer med mange energibesparelser, skal have samme pris. Hvis vi fra vores branche gjorde det, som Tekniq bad om, så vil det være brud på konkurrencereglerne”.

Tekniq afviser beskyldningerne
Hos Tekniq afviser adm. direktør Niels Jørgen Hansen beskyldningerne:   

”Intet kunne være mere forkert, og det ved Dansk Energi også godt. Det her handler ganske enkelt om, at hr. og fru Jensen efter vores mening skal kunne få det samme tilskud, når de for eksempel skal have installeret en varmepumpe, uanset hvem de vælger til at løse opgaven”, siger Niels Jørgen Hansen i en pressemeddelelse.

Han mener, at det er besynderligt, at to virksomheder, der lægger billet ind på den samme opgave, kan give kunderne forskellige støttebeløb.

”På den måde bliver det jo netop ikke nødvendigvis dem, som kan udføre arbejdet billigst, der ender med at få opgaven. Derfor efterlyser vi, at man fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets side sørger for større gennemskuelighed i Energispareordningen, så den ikke kan bruges som konkurrenceforvridende værktøj”, siger Niels Jørgen Hansen.

En mere gennemskuelig ordning sikrer, ifølge Tekniqs adm. direktør, at forbrugerne får det optimale udbytte af og selv mærker fordelene ved de mange penge, de betaler til ordningen.

”Samtidig vil det betyde, at ordningen kan bruges på lige vilkår af alle. Dét er fri og fair konkurrence”, siger Niels Jørgen Hansen.

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle